LEAN principper

  1. Værdi for kunden
    LEAN handler om at gøre de rigtige ting og dernæst om at gøre tingene rigtigt. Kunder kan være både interne og eksterne.
  2. Værdistrømme
    For at skabe værdistrømme skal der dannes et overblik over aktiviteter, hvilket sker ved at lave en værdistrømsanalysen. Her kortlægges alle de aktiviteter, der foregår i virksomheden – fra bestilling af produkt eller ydelse, til kunden har modtaget slutproduktet.
  3. Flow
    Når værdien er specificeret, værdistrømmen optegnet og det meste ikke værdiskabende spild er fjernet, er det næste skridt at skabe flow i de tilbageværende værdiskabende aktiviteter. Bedre flow giver kortere gennemløbstid. Et godt flow er en fordel for alle parter.
  4. Træk
    Træk betyder at ingen producent skal producere en vare eller en ydelse, før kunden ønsker det. Så derfor kaldes det at ”styre efter træk”, og her er der brug for optimal planlægning.
  5. Skab det perfekte
    Det sidste princip handler om at nå perfektionen ved hjælp af løbende forbedringer. Når der skabes en kultur, hvor alle tænker i forbedringer, kommer virksomheden aldrig til at stå stille, men vil hele tiden bevæge sig mod det perfekte.

VÆRDISTRØMSANALYSE

En værdistrøm er en betegnelse for alle de aktiviteter, der foretages, fra en ordre tilgår virksomheden, til den færdige vare forlader virksomheden. Formålet med at lave værdistrømsanalyser er at skabe et fælles overblik, identificere spild og skabe et optimalt flow. Man arbejder med en nuværende situation som ændres mod en fremtidig optimeret situation ud fra løsninger på de observationer man har gjort sig. Der arbejdes ikke med værdistrømme for at få medarbejderne til at løbe hurtigere, men for at strømline arbejdet, så det bevæger sig hurtigere igennem dem

Resultat:
Det giver kortere gennemløbstid, overblik, hurtigere leveringstid og øget effektivitet. Der skabes bedre flow hvad enten det er i produktion eller administration, og det er let at identificere af spild.

Anvendes bl.a. til at:
Kommunikere og skabe et fælles sprog, finde spild, finde kilderne til spildet, se ind i fremtiden og planlægge handlinger.

spild

Spild koster på bundlinjen, og der er et stort potentiale i at se på spildet.

  • Overproduktion – producere mere end næste station er klar til
  • Transport – transport af varer eller materialer
  • Ventetid – det kan være på materialer, tekniker, lagermand, kollega
  • Overforædling – at gøre produktet bedre end forventet
  • Lager – lagerbeholdninger i og uden for produktionen
  • Defekt – fejlemner, herunder også genbearbejdning
  • Bevægelse – medarbejder eller produkt bevæger sig uhensigtsmæssigt
  • Uudnyttede evner – Viden hos medarbejdere der ikke bliver brugt

Der er meget at hente, når der ses struktureret efter spild, og alle overraskes over, hvor meget tid eller hvor mange ressourcer, der bruges på ”spild”…

Hvis vi bruger penge på løn, materialer, ombearbejdning, transport som kunden ikke vil betale for, koster det på bundlinjen.

5s

Sortér – hvad bruger vi?
System i tingene – hvor skal tingene være
Skrup og skur – rengøring
Standardiser – standarder
Selvdisciplin – Audit og forbedring af 5S

Resultat:
Det giver en arbejdsplads der er velorganiseret, hvor alle ved, hvor alting er, og alt der ikke er lagt på plads eller mangler, straks bemærkes. Effekten er bl.a. forbedret output, bedre kvalitet, et mere tiltalende og behageligt arbejdsmiljø, reducering af omkostninger og forbedret sikkerhed.

Anvendes f.eks. når:
Et dokument ikke let kan findes, en håndværker kommer ud til en kunde og opdager at noget mangler, en underviser ikke kan finde materialet, der er ikke system i værktøj og materialer, der er risiko for arbejdsulykker pga. uhensigtsmæssige  placeringer.

kaizen

Kaizen er det japanske ord for løbende forbedringer. Det er en systematisk og struktureret metode, der anvendes til at arbejde med løbende forbedringer og problemløsning. Der er en høj grad af medarbejderinvolvering. Der arbejdes f.eks. med spild, problemer der er skyld i, at man ikke leverer, eller kvaliteten ikke er som planlagt. Mange steder anvendes en Kaizen-tavle til at prioritere og kommunikere kaizen aktiviteter ved, så alle kan følge med i de forbedringer der er gang i på arbejdspladsen.

Resultat:
Effektivisering- og forbedringskultur hvor brandslukning minimeres, og der arbejdes med holdbare og gennemarbejdede løsninger.

Anvendes: 
Ved både små og store forbedringstiltag.

rca – root cause analysis

Find roden til problemet fremfor at symptom behandle. Ved anvendelse af forskellige metoder findes roden til problemet ved brug af data og fakta. Der bruges blandt andet, dataopsamling og analyse,  spørge-metoden 5 x hvorfor til at afdække årsagen ved et problem, og på den måde spore sig ind på den grundlæggende årsag.

Resultat:
Den grundlæggende årsag til problemet findes, og den rigtige løsning kan implementeres.

Anvendes: 

Når der er problemer, hvor der kan være mange mulige årsager til, som ikke hurtigt kan overskues.

pdca

PDCA står for Plan (Planlæg) Do (Gennemfør) Check (Kontrollér) Act (Standardiser) og er en struktureret måde at arbejde med problemløsning og forbedringer på.

PDCA er en meget brugt model i LEAN sammenhænge. PDCA-cirklen understøtter LEAN filosofien – løbende forbedringer. Cirklen indikerer netop at man fortsætter med at lave forbedringer på en proces, indtil den er perfekt. Virksomheden vil opleve en bedre problemløsningsproces, hvor der skabes gode løsninger, når relevante medarbejdere involveres.

Anvendes:
Når der skal ændres noget i organisationen, både når noget skal forbedres, eller der er et direkte problem, der skal løses.

kata

KATA er træning af ny adfærd gennem udførelse af eksperimenter og coaching.

Resultat:
 Forbedringskultur med meget engagerede medarbejdere. Med KATA udvikles en lyst til hele tiden at forbedre tingene, og dermed udvikles både medarbejdere og virksomhed til at klare fremtidige udfordringer på en god måde. Struktur for forbedringer. Øget produktivitet og bedre trivsel. Det kan skabe markante forbedringer ved at arbejde med KATA, da det er når vi kommer ud af vores komfortzone med eksperimenterne, at der virkelig skabes nytænkning.

Anvendes:
Både i produktion, udvikling og administration til forbedring af processer eller løsning på udfordringer.

tavlemøder

Mangelfuld information til nogle eller alle i afdelingen, ikke samme information til alle, dårlig koordinering af ressourcer og opgaver, ingen fælles retning for afdelingen – det kan være udfordringer som et tavlemøde kan afhjælpe. Der kan køre både daglige, ugentlige, månedlige møder med fast dagsorden ved tavlen, som er indrettet af relevante medarbejdere.  

Resultat:
 Øget forståelse for det der arbejdes med. Samme information til alle. Visuelt godt værktøj for overblik. Engagement.

Eksempelvis er der, KATA tavler, Produktions tavler, Kvalitetstavler, Projekttavler, LEAN tavler osv.

Anvendes:
I både projekter, produktion og administration og tilpasses efter situationen.

Målstyrings- og forbedringstavle

Fordelen ved at have mål på løbende forbedrings-tavlen er, at du som virksomhed kan styre fokus på tiltag i den retning målene er, og dermed også sikre at idéer og forbedringstiltag støtter op omkring målene. Herved mindskes risikoen for at der bliver lavet tilfældige forbedringer, men at der i stedet bliver lavet forbedringer, der støtter op om de mål virksomheden har. Fabrikeres i fællesskab af medarbejdere og ledere fra involverede afdelinger, så der sikres fælles ejerskab, samt et tavlelayout der passer til arbejdspladsen.

Resultat

Informationer om mål og forbedringsaktiviteter er synlige og let tilgængelige for alle medarbejdere. Visualisering på tavler skaber fokus på relevante opgaver og engagerede medarbejdere.

Anvendes når der er brug for et fælles billede af situationen.